Fortællingen

Glaspusterfaget er et glødende håndværk med sjæl. Selv en middelmådig vin kan blive fantastisk i et godt glas. De ellers halvvisne blomster bliver vakt til live i den rette vase.

ET UNIKT MATERIALE MED EN UNIK HISTORIE
Glas er et levende materiale, som til alle tider har fascineret og begejstret mennesker. Især det mundbæste glas er unikt – hvert produkt har sin helt særlige personlighed. Glassets brugs- og kunsthistorie rækker mere end 2.000 år tilbage i tiden, og nutidens glashåndværkere bygger således på en helt enestående design- og kulturtradition.

KOM HELT TÆT PÅ
Du kan selv komme helt tæt på denne stolte tradition ved at besøge Yerst Glas og se glassets næsten magiske forvandling fra en glødende masse til det smukkeste unikke glas.

Glasværkstedet Yerst Glas gør meget for, at vores besøgende skal få en god oplevelse. Om det er børn og barnlige sjæle eller pensionister – I vil ved et besøg i værkstedet få en varm og uforglemmelig oplevelse.

BESØG VORES KOMBINEREDE GALLERI OG VÆRKSTED
Bygningen, hvor vi har vores galleri samt værksted, er en gammel smedje med rå vægge og højt til loftet. Vi har i vores indretning bevaret det gamle look og fik i 1998 endda prisen for bedst renoverede bygning i Silkeborg.

Ved at have værksted og galleri i ét rum får vores besøgende en god fornemmelse af glasset samt dets kvaliteter, mens de stille og roligt har mulighed for at handle – eller blot samle inspiration.

Kom med indenfor i glasværkstedet

En “Juhle”-fortælling om møbel-, whisky- og glasdesign i skøn forening

Finn Juhl har for kort tid siden fundet nogle gamle originale Finn Juhl-tegninger af en whiskystol, som ingen kendte til. De er fundet ved en meget passioneret samler i Japan. Finn Juhl har fået lov til at låne tegningerne og har sat stolen i produktion.

Når man køber én af de første 250 stole, får man en flaske whisky med fra Stauning Whisky, som kun bliver lavet i 250 eksemplarer. Men med stolen følger også et glas, som jeg har været så heldig at få lov til at udvikle sammen med Stauning Whisky.

Glassets design tager udgangspunkt i et klassisk japansk ølglas som en hyldest til det japanske, hvor tegningerne blev fundet. Vi har så lavet lidt om i størrelser og vinkler, for at whiskyen gør sig godt i glasset.

Glasset kan kun købes ved Finn Juhl.